NordRavn

En af de eneste vinterhårdføre Begonia.

Noget af det værste man kan få ind i en samling af stueplanter er uldlus. Særligt de resistente typer fra de store europæiske gartnerier. Der er stort set ikke noget, der sådan rigtigt kan udrydde dem. Jeg har ikke haft store problemer med dem gennem tiden, da jeg primært har sået alle mine planter selv. Men en dag havde jeg dem pludseligt i min Klivia samling. Jeg nåede et punkt, hvor jeg begyndte at smide planter ud. Men nu findes kuren! 1,5 år begravet i en kompost bunke og alle lusene er væk. Denne Clivia caulescens er nu helt kureret for lus, og heldigvis er den stadigt levende.

Intet politisk her. Det er kun om planter. I årevis har jeg arbejdet med at finde nye vinterhårde planter fra Sydafrika. De fleste har jeg slået ihjel igen, men enkelte trives her i Danmark. Jeg vil komme ind på de forskellige arter når de hver i sær har deres højtid. Her er et par billeder fra den spæde start i foråret. En lille Geum, Crinum, Delosperma, Kniphofia og Nerine. Meget mere senere.

Pediocactus har ry for at være vanskelige. Dette er ikke korrekt, men glem alt om hvordan man dyrker kaktus. De er glade for at være udenfor, men kritiske mht regnvejr. Temperatur mæssigt elsker de Danmark. Mine står ude i lerpotter under udhænget langs en sydmur. Året rundt. Ingen anden beskyttelse. De står relativt tørt der, men regn og sne slår ind på dem når det blæser lidt. Jordblandingen er ren mineralsk. Jeg vander dem. Hvis der er tøvejr allerede fra starten af marts, men de skal ikke være våde. Billederne er her fra starten af april. Man kan se vækst i flere af planterne og de største af dem er klar med knopper, der venter på en varm dag. Nu til den lidt tricky del. Når nattemperatureren er over 10c om sommeren, så er det slut med ekstra vand. Ellers kan man risikere at de rådner. De starter deres vækst meget tidligere end de fleste andre kaktus, men skal have deres...

Årets første rosenrod er altid den islandske. Hjembragt for snart 18 år siden og trofast har den blomstret i mine skiftende haver lige siden. Lidt senere på foråret blomstre den færøske, den skotske, den norske og den canadiske. Alle samme art. Næste år kommer de nye grønlandske nok i blomst. De fleste har en personlig historie for mig, om hvordan de kom til Danmark og hjem til mig. Jeg selv hjembragte kun den islandske. Den første i samlingen, og hvert år den første i blomst.