Pediocactus. Verdens letteste kaktus.
Pediocactus har ry for at være vanskelige. Dette er ikke korrekt, men glem alt om hvordan man dyrker kaktus. De er glade for at være udenfor, men kritiske mht regnvejr. Temperatur mæssigt elsker de Danmark.
Mine står ude i lerpotter under udhænget langs en sydmur. Året rundt. Ingen anden beskyttelse. De står relativt tørt der, men regn og sne slår ind på dem når det blæser lidt. Jordblandingen er ren mineralsk.
Jeg vander dem. Hvis der er tøvejr allerede fra starten af marts, men de skal ikke være våde. Billederne er her fra starten af april. Man kan se vækst i flere af planterne og de største af dem er klar med knopper, der venter på en varm dag.
Nu til den lidt tricky del.
Når nattemperatureren er over 10c om sommeren, så er det slut med ekstra vand. Ellers kan man risikere at de rådner. De starter deres vækst meget tidligere end de fleste andre kaktus, men skal have deres sommerdvale. Hen i august og september når nætterne igen bliver kølige får de lige en måned med lidt ekstra vand. Og så klare de sig ellers selv fra oktober uden ekstra vand fra min side. Let nok ikke?
Hvis ikke man vil betale en formue kan man selv så planterne. Det har jeg gjort med alle mine. Frøene behandles som de voksne planter, men de er lettest at så i uopvarmet drivhus så man bedre kan holde øje med dem. Det er ikke sikkert de spirer det første år. Så giver man dem bare et år eller to mere..
Kommentarer
Send en kommentar